Zoosk.com er en international datingside, som huser omkring 70.000 danske profiler. Siden startede oprindeligt som en dating app via Facebook, men er siden da blevet adskilt fra det sociale medie, så den kan bruges uafhængigt af Facebook.
Udgivet 22.01.2021|Senest redigeret 03.02.2021|Artiklen indeholder ads
Alle har derfor mulighed for at oprette en bruger på siden, hvad end du har en Facebook profil eller ej.
Hjemmesiden er primært henvendt til unge folk op til 40 år. Det er både muligt at oprette en bruger, hvis du er heteroseksuel eller homoseksuel. Der findes mere end 40 millioner brugere på siden på verdensplan, hvilket gør det let for dig at finde din kommende partner, hvis du ikke har noget problem med at date internationalt.
Dog er der også et stort udvalg inden for landets grænser med de 70.000 danske profiler.
Hurtigt overblik
Fordele
Brugervenlig opbygning
Gratis oprettelse
Internationale brugere
Ulemper
Begrænsede datingpræferencer
Betalingsabonnement
Det er en brugervenlig hjemmeside, som alle kan navigere rundt på. Den er ikke vanvittig moderne eller opdateret designmæssigt, men den er heller ikke iøjnefaldende forældet. Du kan derfor hurtigt og let oprette en bruger på siden og komme i gang med at finde andre singler, hvad end du søger inden for de danske landegrænser eller internationalt.
Værd at vide om Zoosk.com
0
Medlemmer
200
Pr. måned
2024
Eksisteret siden
48
Fordeling mænd
52
Fordeling kvinder
Priser
Du kan som sagt sagtens oprette en gratis profil på Zoosk.com, men hvis du vil bruge mange af de bedste features på siden, skal du opgradere til et betalingsabonnement. Det koster en del, og du skal derfor være sikker på, at det er siden for dig, før du vælger en betalingsløsning.
Periode
Pr. måned
I alt
1 måned
200 kr.
200 kr.
3 måneder
134 kr.
402 kr.
6 måneder
100 kr.
600 kr.
Prisen på et abonnement afhænger af, hvor længe du vil binde dig til din datingprofil på siden. Hvis du vil binde dig til din profil i 1 måned, hvor du altid har mulighed for at opsige, skal du betale 200 kroner. Du kan også vælge en bindingsperiode på 3 måneder, hvor du betaler 134 kroner per måned, som svarer til 402 kroner for hele perioden. Til sidst kan du også vælge et abonnement, hvor du er bundet i 6 måneder. Her skal du kun betale 100 kroner per måned og altså 600 kroner for hele perioden.
Prisen på dit månedlige abonnement er lavere jo længere tid, du er villig til at binde dig til din profil. Det er derfor værd at overveje, hvor længe du tror, du kommer til at skulle bruge din profil. Det kan variere meget fra person til person alt efter, hvordan du kommunikerer med andre, og hvad du søger. Det er op til dig at vurdere, hvordan du forventer, at forholdene kommer til at være for dig.
Hjemmesidens opbygning
Når du kommer ind på Zoosk.com, bliver du introduceret til en meget simpel forside med en enkel og brugervenlig opbygning. Der er ikke meget tekst på siden eller mulighed for at scrolle længere ned og finde informationskilder. Der er dog en menulinje i højre hjørne, hvor du kan finde overskrifter til emner, du muligvis er interesseret i at læse mere om. Her bliver du linket videre, hvis du klikker på en af overskrifterne. Du har også mulighed for at trykke på ikonet for App store eller Google Play, hvor du kan downloade Zoosk som app, hvor design og setup er meget veludført.
I øvre venstre hjørne er der som ofte et ikon af Zoosks logo. Det er en meget klassisk opbygning, som mange andre hjemmesider også benytter. Baggrundsfarven på forsiden er blå, hvor du vagt kan fornemme nogle billeder inden under farven, som ligner profilbilleder af singler på siden.
Midt på siden og over den blå baggrund, står der med stor tekststørrelse ”Flere singler, der passer bedre til dig”, hvor der neden under beskrives, at der er 40 millioner singler fra hele verden og 3 millioner daglige beskeder.
Ved siden af den store tekst, er der en tilmeldingsblanket. Her kan du enten tilmelde dig som bruger ved at forbinde med din Facebook profil eller Google konto, eller du kan oprette en bruger manuelt. Det er hurtigt og effektivt at forbinde din bruger med en af dine eksisterende profiler fra sociale medier, da Zoosk.com her kan hente de oplysninger, du allerede har videregivet på dine andre profiler. Der er dog nogle, som foretrækker at holde deres datingprofil adskilt fra sociale medier, og derfor er det en fordel, at du også kan oprette dig manuelt på siden.
Nederst på forsiden er der en hvid fane, hvor du bliver henvist til App Store eller Google Play med henblik på at downloade datingsiden som app. Her skriver de også, at der er 30 millioner downloads.
Overordnet set er det en meget brugervenlig og enkelt hjemmeside opbygning, som alle kan forstå og oprette en datingprofil igennem. Dog er designet en smule forældet og udfordrer ikke nogen kreative grænser, som kunne fange de besøgendes opmærksomhed.
Fordele ved Zoosk.com
Når du bruger Zoosk.com til at date online, er der en del fordele, som følger med:
Gratis oprettelse
Når du skal lave en profil på Zoosk.com, skal du ikke betale noget. Du har helt gratis oprettelse, hvilket betyder, at du kan bruge siden uden et medlemskab. Der er dog mange, som ender med at tilmelde sig et betalingsabonnement, da det giver dig adgang til mange flere funktioner på siden.
Brugervenlig opbygning
Hjemmesiden har en meget simpel opbygning, som gør det let at bruge den. Du behøver derfor ikke være en haj til teknik og computerbrug, for at bruge datingsiden. Det er en side, som alle kan navigere rundt i og på den måde finde frem til kærligheden.
Internationale brugere
Zoosk.dk er en international datingside, hvilket giver dig flere muligheder for at finde kærligheden, hvis du da er åben for at møde folk fra udlandet. Det kan derfor være en stor fordel, at det er en international side. Selv hvis du kun vil date danskere, er det ikke noget problem, da der er mange danske profiler, som du kan matche med.
Ulemper ved Zoosk.dk
Selvom der er mange fordele ved at bruge Zoosk.com til online dating, er der også nogle ulemper, du bør kende til:
Begrænsede datingpræferencer
Når du opretter en profil, skal du svare på om, du er mand eller kvinde, og om du er til mænd eller kvinder. Du kan ikke svare, at du er til begge dele og biseksuel. Der er altså begrænsede muligheder, når det kommer til at indtaste dine datingpræferencer. Desuden er det også en meget overordnet datingside, som ikke henvender sig til niche grupper. Har du derfor meget specifikke datingbehov, kan det være en fordel at finde en niche datingside med henblik på netop disse.
Betalingsabonnement
Selvom du godt kan oprette en gratis profil på Zoosk.com og bruge siden med din gratis bruger, er du begrænset i forhold til brug af features på siden. Du kan godt modtage beskeder fra folk, som er interesserede i dig, men du har begrænset med muligheder for at svare. Det kan derfor være svært at kommunikerer med folk, hvis du ikke har et betalingsabonnement.
Det siger folk på Trustpilot
Trustpilot er en hjemmeside, hvor forbrugere kan skrive personlige anmeldelser af virksomheder offentligt. Her kan du give en rating mellem 1 og 5 stjerner til den givne virksomhed og tilknytte en kommentar, som beskriver din oplevelse, hvad end den er positiv eller negativ. Det kan være en stor hjælp at læse anmeldelser på Trustpilot, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du vil handle med en virksomhed.
Zoosk.com har fået mange anmeldelser på Trustpilot. Blot på den danske side, har de mere end 1300 anmeldelser fra nuværende eller tidligere brugere af siden. De har en overordnet vurdering på 2,3 stjerne ud af 5, hvilket ligger en smule under middel. Det er dog ikke helt skidt i forhold til andre datingsider, hvor der er en tendens til at vurderingen ofte er under 2 stjerner. Online datingsider får generelt meget lave anmeldelser.
Det kan skyldes mange ting, men betyder i hvert fald, at du som forbruger skal huske, at det er personlige anmeldelser og ikke fakta, når du undersøger Trustpilot.
Spar penge med rabatkoder
Sommetider kan du være heldig at finde rabatkoder til datingsider, så du ikke skal betale den fulde pris for et abonnement. Hvis du vil finde rabatkoder til Zoosk.com, kan du blot søge ”rabatkoder Zoosk” i din foretrukne søgemaskine.
Herefter vil du blive introduceret for sider, som viser dig aktuelle rabatkoder for Zoosk, hvis der er nogle.
Sikkerhed på siden
Når du bruger en datingside som Zoosk.com er det naturligvis vigtigt, at du føler dig tryg. Dating er et meget personligt emne, som du ikke nødvendigvis har lyst til at dele med alle, og derfor er det vigtigt, at dine oplysninger opbevares og beskyttes. Her er nogle utilfredse med Zoosk.com, fordi der kan skabes en forbindelse til sociale medier.
Hjemmesidens ejer er:
Firmanavn: Zoosk, Inc.
Adresse: 3300 N. Ashton Blvd, Suite 240, Lehi, UT 84043, USA
Alt i alt er Zoosk.com en udmærket datingside, hvis du er interesseret i at finde folk fra hele verden at date.
Der er rigtig mange profiler på siden, både danske og internationale, hvilket gør det lettere at finde et match.
Datingsiden har en middelmådig rating på Trustpilot, hvor der både kan findes negative og positive anmeldelser. Her er det op til dig at vurdere, hvad du vil tage for gode varer, når du læser anmeldelserne og laver din egen vurdering af Zoosk.com.