Her kan du læse min ærlige anmeldelse af dating hjemmesiden dating.dk, som er Danmarks største med sine 70.000 medlemmer. Jeg gennemgår alt fra brugervenlighed, aktiviteter og hvad du får for pengene.
Udgivet 21.01.2021|Senest redigeret 15.02.2021|Artiklen indeholder ads
Dating.dk er lige nu Danmarks største datingside, hvor mere end 70.000 singler kan mødes og finde kærligheden.
Det er en af de ældste danske datingsider, som stammer helt tilbage fra 1998 og altså har eksisteret i mere end 20 år. Det er derfor ingen overraskelse, at det er en side, som er kendt af de fleste og har mange aktive brugere.
Der er ingen tvivl om, at 20 års erfaring med at køre en datingside har givet Dating.dk et forspring i sammenligning med andre nyere sider, som har svært med at konkurrere med den populære platform.
Derfor er dating.dk også min klare favorit blandt alle i Danmark, hvis man leder efter et site med mange medlemmer, events og god kundeservice.
Hurtigt overblik
Fordele
Danmarks største med 70.000 profiler
Gratis oprettelse
Meget brugervenligt
Mange events
Ulemper
Ikke niche dating
Relative høje priser
På trods af, at det er en datingside, som har mange år på bagen, er hjemmesiden flot opdateret efter moderne standarder. Desuden er den brugervenlig og let at bruge, så alle kan følge med, når der skal oprettes en profil på siden.
Dating.dk har endda flotte anmeldelser på Trustpilot, hvor forbrugere selv kan gå ind og vurdere virksomheden.
Det viser klart, at der er stor enighed om siden, som en brugbar platform for online dating. Dating.dk beskriver også sig selv som en troværdig og sikker kilde, hvilket med anmeldelserne fra Trustpilot ikke fremstår helt uvirkeligt.
Værd af vide om dating.dk
0
Medlemmer
179
Pr. måned
2025
Eksisteret siden
52
Fordeling mænd
48
Fordeling kvinder
Priser på siden
Det er muligt at oprette en gratis profil på Dating.dk, men herefter kan der være en del fordele ved at opgradere dig til en betalingsprofil. Der følger rigtig mange funktioner med, som du kun kan bruge, når du betaler, hvilket er grunden til at de fleste brugere vælger denne løsning.
Periode
Pr. måned
I alt
1 måned
179 kr.
179 kr.
3 måneder
129 kr.
387 kr.
6 måneder
99 kr.
594 kr.
I virkeligheden kan du ikke bruge siden til særlig meget, hvis du ikke betaler, og derfor er den gratis oprettelse mere relevant til at tjekke sidens muligheder og funktioner ud, før du tager beslutning.
Priserne på siden er en smule dyre men ikke de dyreste på markedet. Der kan også være forskel på, hvor meget du skal betale, alt efter hvilken pakke du vælger. De forskellige betalingspakker omhandler egentlig bare, hvor længe du vil binde dig til din profil.
Betalingerne til en bruger på Dating.dk fordeler sig således:
1 måneds binding: 179 kroner per måned, som i alt svarer til 179 kroner.
3 måneders binding: 129 kroner per måned, som i alt svarer til 387 kroner.
6 måneders binding: 99 kroner per måned, som i alt svarer til 594 kroner.
Der er altså stor forskel på den månedlige pris alt efter, hvor længe du vælger at binde dig til abonnementet. Prisen for 1 måned er egentlig i den høje ende for en datingside, men hvis du vælger 3 eller 6 måneder, kommer du faktisk ned på en pris, som er lav i sammenligning med andre datingsider.
Du gør derfor klogt i at lave en vurdering over, hvor længe du tror du kommer til at være på siden. Det kan for eksempel være, at du gerne vil gå langsomt frem og ikke vil springe ud i noget nyt for hurtigt, men blot vil mærke stemningen af.
Her er det oplagt at vælge 6 måneders binding, da det sparer dig en del penge. Er du derimod klar til at finde en ny partner hurtigst muligt, kan det være en fordel med 1 eller 3 måneders binding, da du kan have stor succes på siden og derfor ikke skal bruge den længere tid end det.
Det er selvfølgelig svært at være helt sikker på, hvor længe du får brug for siden, men det kan være klogt at gøre sig nogle tanker om det, når du vælger et abonnement.
Hjemmesidens opbygning
Når du besøger Dating.dk kommer du ind på en overskuelig og pænt opbygget forside. Det er en simpel side, hvor der ikke foregår alt for meget. Baggrunden består af billeder af udvalgte profiler på siden, så du kan få et indblik i, hvilke typer, du kan møde.
Desuden findes der i toppen et billede af deres logo og en overskrift, som hedder ”Danmarks største datingside”. Overskriften består af et af sidens største USP’er, at de er de største i Danmark og derved også har mange brugere. Det giver dig som besøgende en forståelse for, at der er gode chancer for succes på siden, fordi der er et stort udvalg af singler, som du kan møde.
Foran baggrunden med billeder og lige under overskriften er der en stor hvid boks, som tilbyder dig at oprette en profil. Her kan du enten vælge at oprette dig ved at svare på om du er mand eller kvinde eller ved at tilknytte din Facebook konto og bruge dine oplysninger derfra til en hurtigere oprettelse.
Under boksen for tilmelding er der markeret tre værdipunkter for Dating.dk. Det ene består af deres rating på Trustpilot, som ligger særdeles højt i sammenligning med mange andre datingsider. Det næste punkt består af nogle udsnit af deres vigtigste USP’er, som beskriver hvorfor, du skal tilmelde dig på siden. Det sidste punkt er udtalelser fra deres tilfredse brugere.
Der er ikke meget tekst på siden, hvilket gør den let og overskuelig at navigere rundt i. Hvis du allerede har en bruger og blot skal logge ind, er der en loginknap i øvre højre hjørne, som ofte er tilfældet for mange websites. Det er derfor let genkendeligt og noget, de fleste kan finde.
Alt i alt er det en pænt opsat og overskuelig hjemmeside, som er let at håndtere for de fleste. Den burde være til at bruge for selv folk, der ikke har meget teknisk snilde.
Fordele ved Dating.dk
Dating.dk er en af de mest populære datingsider i Danmark, og det er der selvfølgelig grunde til. Det kan derfor ikke overraske, at siden har en del fordele, som de mange brugere nyder godt af, når de er inde og jagte kærligheden.
Her får du et overblik over alle de fordele, som følger med, når du bruger Dating.dk:
Gratis oprettelse
En af de store fordele ved at bruge Dating.dk er, at du kan oprette din profil helt gratis. Du behøver derfor ikke betale noget for at være på siden. Der er som ved mange andre sider mulighed for at opgradere din profil mod betaling, men det er op til dig selv om, du vil det eller ej. Det kan dog være en smule sjovere at bruge siden og lettere at finde kærligheden med en betalingsprofil. Dog kan du med fordel oprette en gratis profil og teste om det er noget for dig, før du beslutter dig for om, du er villig til at betale.
Alle er velkommen
Selvom Dating.dk ikke er en niche datingside, som henvender sig til særlige grupper i befolkningen, er der stadig plads til alle typer på siden. Det er ikke kun heteroseksuelle mænd og kvinder, som kan finde kærligheden derinde. Når du opretter en profil, skal du angive om, du er interesseret i mænd, kvinder eller begge dele. På den måde forekommer siden mere åben for alles behov. Det kan dog også være en fordel at bruge en niche datingside, hvis du har særlige datingbehov, og gerne vil have lettere ved at finde ligesindede.
Mange medlemmer
På Dating.dk er der mere end 70.000 singler, som også ønsker at date. Det er en af de danske datingsider på markedet, som har flest profiler, hvilket øger dine chancer for at finde kærligheden. Med et højt antal af brugere øges sandsynligheden for at finde et match, fordi der er flere at vælge i mellem. Du er ikke begrænset til få profiler og har derfor bedre muligheder for at finde en person med de samme interesser som dig. Det kan dog også blive en smule uoverskueligt, hvis der er for mange at vælge i mellem. Særligt hvis du har meget specifikke datingbehov og søger en med samme interesse, kan der være langt mellem personerne. Her kan det for eksempel være en fordel at bruge en niche datingside.
Meget brugervenligt
Når du bruger Dating.dk finder du hurtigt ud af, at de har et meget brugervenligt system. Hjemmesiden er let og overskuelig, og du bliver guidet igennem hele processen, når du opretter en profil. Når du har oprettet en profil, er den let og lige til at bruge. Funktionerne er simple og giver sig selv for de fleste.
Siden er også opsat, så den er let at bruge over mobilen, hvis du foretrækker at browse derfra. Desuden er der også en app, som du kan downloade på både Android og Apple telefoner.
Dating events
Når du er bruger på Dating.dk, kan du gøre brug af de mange single events de holder. Det betyder, at du kan komme til arrangementer og møde andre singler fra siden. Det er en sjov og hyggelig måde at date på, som mange udnytter i stor grad, når de har en profil på Dating.dk. Du kan deltage i disse begivenheder sammen med andre singler, og møde folk face to face, hvis du synes det er lettere. Det er et stort plus at Dating.dk afholder disse, da det bestemt ikke er noget alle datingsider begiver sig ud i.
Bedste kundeservice
Dating.dk er en af få datingsider i Danmark som er anerkendt for sin gode kundeservice. Det er noget de lægger stor vægt på, og derfor bider folk også mærke i, at der er hurtig og god respons, hvis de har spørgsmål. Det er tydeligt, når du kigger på deres anmeldelser på blandt andet Trustpilot, at siden bliver værdsat for deres kundeservice. Det skaber stor tryghed og troværdighed, så du som bruger, kan føle dig godt tilpas og sikker, når du er på siden.
Tips og guides
Når du er logget på din profil inde på Dating.dk, er der en sektion i menuen, som hedder Artikler, tips og guides. Her kan du finde en masse forskellige artikler om dating. Det kan være en stor hjælp, hvis du er ny på markedet og gerne vil have lidt gode råd til, hvordan du bærer dig ad. Det kan også bare være spændende læsning, hvis du gerne vil lære mere om, hvordan hele datingverdenen fungerer.
Ulemper ved Dating.dk
Der er ingen tvivl om, at Dating.dk er en datingside, som kommer med rigtig mange fordele. Det betyder, dog ikke, at siden er helt fri for fejl.
Der er også et par ulemper, som er værd at overveje, når du skal finde en datingside, som passer til dig:
Ikke niche dating
Det at Dating.dk ikke er en niche datingside, kan egentlig både være en ulempe og en fordel. Det kommer i virkeligheden an på, hvor du står henne.
Hvis du har nogle meget specifikke datingkrav, som ofte hører under niche dating, er Dating.dk måske ikke det mest oplagte valg. Selvom alle er velkommen på siden, kan det være svært at finde folk med netop dine interesser i en så stor pøl af singler.
Derfor kan det være en fordel at finde en datingside, som henvender sig specifikt til dine behov, hvis du vil have lettere og hurtigere ved at finde den rette partner til dig med datingønsker, som måske adskiller sig fra normen.
Relative høje priser
Selvom du kan oprette en gratis profil på Dating.dk, kan du næsten ikke komme uden om en opgradering til betalingsprofil, hvis du vil have mest muligt ud af oplevelsen.
Her ligger priserne i den høje ende, og du kan ende med at komme af med en god sjat, hvis du har din bruger i lang tid. Det er dog vurderet til at være en kvalitetsside, og derfor kan det argumenteres, at priserne er det værd.
Der er i det hele ikke mange ulemper ved Dating.dk, hvilket gør det til en af Danmarks mest populære datingsider.
Der kan dog være nogle personlige præferencer, som spiller ind, når du bruger siden.
Her er det op til dig selv at vurdere, om du kan lide de forskellige funktioner, layoutet og lignende af siden. Det kan du heldigvis tjekke ved at oprette en gratis profil og teste siden, før du binder dig til en betalingsprofil.
Hvad siger folk på Trustpilot?
Trustpilot er en side, hvor alle har mulighed for at lave en offentlig anmeldelse af en hvilken som helst virksomhed. En virksomheds anmeldelser på Trustpilot kan derfor være en god indikator for, hvor troværdig og dygtig virksomheden er. Det er oplagt at udnytte denne kilde som forbruger, før du for eksempel vælger at betale for en profil på en datingside som Dating.dk eller andre.
Dating.dk er dog heldig og har fået rigtig mange gode anmeldelser på Trustpilot. De har på nuværende tidspunkt 4,3 stjerner ud af 5, hvilket er langt over middel. Særligt inden for emnet af datingsider, er det en usædvanlig høj vurdering.
Det ses ofte at datingsider får dårlige anmeldelser, fordi det er et sted, hvor forbrugeren blotter sig meget og åbner sig op for kærligheden. Hvis der ikke opleves succes, kan datingsiden blive bebrejdet i høj grad, selv hvis det i nogle tilfælde kan virke uretfærdigt.
Dog er det ikke tilfældet for Dating.dk, hvor der er meget positiv feedback. Mere end 2.800 personer har lavet en anmeldelse af siden. Med det høje antal af anmeldere kunne man endda tro, at siden ville ligge meget middelmådigt, fordi der sjældent er så stor enighed blandt så mange.
Der er derfor ingen tvivl om, at Dating.dk gør noget rigtig, siden de har så mange tilfredse kunder, som endda er villige til at gå ind og dele deres positive oplevelser på Trustpilot.
Når du ser nærmere på de kommentarer folk har skrevet på Dating.dk’s Trustpilot side, er der mange, som nævner, at de er tilfredse med den oplevelse de har haft på siden. De nævner blandt andet, at der er gode funktioner, og at siden er let at navigere rundt i.
Desuden skriver folk også, at det er en seriøs side med seriøse profiler, hvilket ofte vægtes meget højt hos en god datingside. Deres gode service og kommunikation bliver også rost i høj grad af flere forbrugere, som har skrevet en kommentar.
Det er også værd at bemærke, at Dating.dk er rigtig god til at give lange og uddybende svar til de få klager, som kan findes i kommentarfeltet. Her vil man ofte se, at der enten ikke bliver svaret, eller at alle får det samme svar uden meget indhold.
Det er tydeligt, at Dating.dk gør lidt ud af at give personlige svar til hver enkel klage, så de kan hjælpe dem bedst muligt igennem deres problem. Det er igen et billede af, at de faktisk har en yderst god kundeservice og gør meget for at hjælpe deres brugere.
Desuden tager de sig også tid til at svare på alle positive henvendelser. Alle deres svar ser ud til at være helt personlige og direkte formulerede til hver enkel kommentar, og derved er der umiddelbart ingen autogenererede beskeder. Det giver derfor rigtig god mening, at mange har vurderet dem meget højt i kundeservice og roser deres kommunikationsevner.
Sådan tilmelder du dig
Det er meget let at oprette en bruger på Dating.dk. Du skal ikke betale for at oprette brugeren, og kan derfor teste den af inden, du vælger om du vil bruge penge på det eller ej. Når du er på hjemmesiden, bliver du, som tidligere nævnt, præsenteret for en tilmeldingsboks, der gør det meget let og overskueligt for dig at komme i gang.
Manuelt
Den første mulighed for tilmelding er manuel. Her skal du selv besvare de spørgsmål, som følger, når du opretter en profil på Dating.dk.
Først bliver du spurgt om, du er mand eller kvinde. Herefter følger et spørgsmål omkring, hvad du søger. Du kan enten svare mand, kvinde eller begge dele. Når du har svaret på det, skal du indskrive dit postnummer og din fødselsdato, så folk kan se, hvorfra i landet du kommer, og hvor gammel du er. Dernæst skal du vælge et profilnavn. Det er valgfrit, så længe det ikke allerede er taget i brug af en anden. Efter det skal du vælge en privat kode, som du kan logge på din profil med. Den er hemmelig og skal ikke deles med andre, hvis du vil undgå, at folk logger ind på din profil og udgiver sig for at være dig.
Når du har svaret på alle spørgsmålene og givet dine personlige informationer, bliver du tilbudt at vælge et profilbillede. Her kan du trykke videre, hvis du ikke vil have billede på. Til sidst skal du give din e-mailadresse og markere, at du accepterer sidens brugsbetingelser.
Facebook forbindelse
Hvis du ikke vil bruge tid på at indtaste alle dine oplysninger manuelt, kan du tilkoble din Dating.dk profil med din Facebook profil, og henter oplysningerne til oprettelsen derfra. Når du trykker på ”opret med Facebook”, bliver du bedt om at markere, at du accepterer brugsbetingelser som det første. Når du har markeret ja til den, kommer der et pop-up vindue fra Facebook, som beder dig bekræfte, at der bliver lavet en forbindelse mellem din profil på Dating.dk og Facebook. Når du har godkendt denne, kommer du direkte ind på din nye profil, hvor du selv kan personliggøre din profil med flere informationer om dine interesser og billeder.
Du kan frit vælge mellem de to tilmeldingsmuligheder alt efter, hvad du foretrækker. Der er ingen tvivl om, at det er hurtigere at oprette en profil, hvis du tilkobler den med din Facebook konto. Har du ikke Facebook, er det intet problem, da du blot kan vælge den manuelle løsning. Desuden er der også nogle, som ikke er interesserede i at forbinde Facebook med alt de laver, og derfor foretrækker den manuelle tilmeldingsproces uanset.
Profilfunktioner
Når du laver en bruger på Dating.dk er der en lang række af funktioner, som du kan bruge for at komme i kontakt med andre singler.
Disse kan være begrænsede, hvis du har en gratis profil, og derfor får du her et overblik over de forskellige funktioner, der findes, og hvem der kan bruge dem:
Søgefunktion
En af de mest essentielle funktioner på siden er naturligvis deres søgefunktion. Det er her, hvor du kan søge blandt de mange andre profiler og potentielle partnere.
Alle kan bruge søgefunktionen, hvad end du har en gratis eller betalingsprofil.
Der er mulighed for at indskrænke dine kriterier, så du kun kan se de profiler, som matcher dine krav og behov. Det kan for eksempel være, at du kun søger folk inden for en bestemt aldersgruppe eller kun vil se folk, som har profilbillede på.
Beskeder
Beskeder er en funktion, som giver dig mulighed for at kommunikere med andre profiler på siden.
Når du har en gratis profil, kan du modtage beskeder, men du kan ikke selv kontakte andre og skrive til dem.
Det er klart en af de ting, som gør det vigtigst at have en betalingsprofil, da det tillader dig at kommunikere med andre singler. Uden kommunikation kan det være meget svært at skabe kontakt og arrangere eventuelle fremtidige møder med folk.
Der er ikke meget dating over det, hvis der ikke er kommunikation.
Besøg
Besøg er en funktion, som gør det muligt for dig at se, hvilke profiler, der kigger på din profil. Det kan være en stor hjælp, da det kan give dig et fingerpeg i retning af, hvem der er interesserede i dig.
Det er dog også kun en funktion, som gør sig gældende for betalingsprofiler.
Interesse
Dette er en funktion, som giver dig mulighed fro at se profiler, som deler samme interesser som dig selv. Det er kun noget, som kan bruges, hvis du har en betalingsprofil.
Mine favoritter
Under dine favoritter, kan du gemme de profiler, som du synes bedst om. Her kan du få et samlet overblik over de profiler, som har vakt mest interesse hos dig. Det er en funktion, som du kan bruge både med en gratis profil og en betalingsprofil.
Match
Under match kan du udfylde din matchprofil ved at svare på en række spørgsmål. Disse bruger Dating.dk til at finde andre profiler, som matcher godt med dig. Det er et værktøj, som gør det lettere at finde singler, der har de samme interesser, værdier og ønsker, som du har. Du kan udfylde din matchprofil både med en gratis profil og med en betalingsprofil.
Artikler, guides og tips til dating
En feature, som du finder på din profil på Dating.dk, er artikler, tips og guides. Det er en kolonne, som findes i din menulinje, hvor du kan få et overblik over et hav af forskellige artikler, der omhandler dating.
Det er endda en funktion, som både kan bruges af gratis brugere og betalingsprofiler. Alle kan derfor få lov til at læse lidt tips og tricks omkring dating, hvad end du vil betale for din profil eller ej.
Du kan blandt andet finde artikler, som handler om, hvordan du holder en samtale kørende, tips til dating under Corona og guides til at skrive den perfekte profiltekst på din datingprofil. Det kan derfor være noget meget brugbart læsestof, som hjælper dig i gang med online dating, hvis du ikke har prøvet det før eller føler dig uerfaren på området. Det er artikler, som alle kan få gavn af, hvis de vil blive bedre til at date.
Datingevents
En af de bedste dele af Dating.dk er, at de faktisk også afholder fysiske arrangementer for singler. Det giver dig muligheden for at komme ud og møde folk i virkeligheden, så I kan komme lidt væk fra skærmen.
Det er en oplagt mulighed for at mødes med nogle af dem, du har skrevet med på siden inden. Her kan I sammen aftale at tage af sted til en kommende begivenhed, og derfra se om der også er kemi i den fysiske verden. Det skaber nogle unikke muligheder, som du ikke finder på mange datingsider.
Det er en funktion, som udelukkende kan bruges af opgraderede profiler, altså betalingsprofiler. Derfor er det ikke noget, du kan nyde godt af, hvis du har en gratis profil. Det kan være en rigtig god grund til at opgradere din profil, hvis du er seriøs omkring din dating, og gerne vil tage det et skridt videre og væk fra den online verden.
Normalt holder Dating.dk mange forskellige typer af events, hvad end det er dansefest, middag eller andet socialt. Under Corona er der dog nogle begrænsninger, som kan gøre det lidt sværere at afholde de helt store single events.
Dating.dk har dog ikke stoppet helt for arrangementerne og udforsker den virtuelle datingverden nærmere. De afholder blandt andet en virtuel singlefest, hvor alle profiler har mulighed for at deltage. Det gælder altså både betalingsprofiler og gratis profiler. Det giver dig mulighed for at møde andre singler på siden over skærmen, hvor alle har kamera på og deltager i de samme aktiviteter, som Dating.dk har arrangeret.
Det er naturligvis en smule anderledes end at mødes i virkeligheden, men forholdene taget i betragtning er det en kreativ og god løsning for at bringe folk tættere sammen.
Rabatkoder
Hvis du gerne vil spare lidt penge på dit abonnement til dating.dk, kan du med fordel bruge nogle af de mange rabatkoder, som kan findes online. Der kommer hele tiden nye rabatkoder, og derfor er det en god idé at holde sig opdateret, hvis du vil spare mest muligt.
Når du skal finde rabatkoder til dating.dk, er det blot at lave en søgning på Google eller en anden søgemaskine. Her kan du blandt andet skrive ”Rabatkoder Dating.dk”, hvorefter der vil blive foreslået en række sider, som viser dig forskellige rabatkoder.
De sider har som regel til formål at samle alverdens rabatkoder til forskellige virksomheder, så det som forbruger er let at finde aktuelle rabatkoder. Det er nemlig nødvendigt, at rabatkoden ikke er forældet, da den her ikke vil virke.
Sikkerhed
Dating.dk har en række tiltag med formål at gøre siden mere sikker for dig som bruger, når du ønsker at begive dig ud i online dating. Der kan være mange bekymringer omkring sikkerhed, når det kommer til online dating. For eksempel er der mange, som har oplevet at være i kontakt med fupprofiler, som forsøger at narre penge fra en. Det kan skabe stor usikkerhed for dig som bruger, da det kan være svært at vide, hvem du kan stole på. Det er derfor en af de ting, som Dating.dk gør meget ud af at sikre imod på deres side.
For at undgå fupprofiler har Dating.dk indført 3 indsatsområder:
Automatiske filtre: Disse er automatiserede filtre, som kan gennemskue fupprofiler ud fra deres billeder, profiltekster, betalingsoplysninger og adfærd. De kan altså bruges til at gennemse alle de oplysninger, der er på profiler, og vækker alarm, hvis der er tegn på en fupprofil. Når filtrene reagerer, tager kundeservice et manuelt kig på profilerne, hvorfra de kan vurdere om, det er en fupprofil eller falsk alarm. På den måde undgås det også, at rigtige profiler bliver blokeret fejlagtigt, fordi filtrene har lavet en fejlvurdering.
Manuel gennemgang: Det er kundeservice, som sidder og gennemgår profiler manuelt for at sikre, at de ikke er falske. Det kan for eksempel være i tilfælde af, at de automatiske filtre sender en advarsel om en profil, hvorefter kundeservice undersøger sagen. Hvis profilen herfra vurderes til at være falsk, slettes den. Der bliver også lavet stikprøver af alle profiler regelmæssigt, hvor kundeservice undersøger om de er til at stole på.
Tilbagemeldinger: Hvis du som bruger laver en tilbagemelding om en profil, som du mener er svindler, tager Dating.dk situationen meget seriøst. Du skal derfor altid skrive eller ringe til dem, hvorefter deres kundeservice vil hjælpe med at afgøre om, det er korrekt eller ej. Dating.dk bruger også brugernes tilbagevendelser til at forbedre både automatiske og manuelle sikkerhedsprocesser.
Med disse sikkerhedstiltag, kan du føle dig mere tryg, når du bruger Dating.dk. Det skaber et forum, hvor du frit kan møde nye singler uden at skulle mistænke dem alle for at være fupmagere.
Der findes mange datingsider, hvor der er en stor del fupprofiler, men det er heldigvis ikke tilfældet for Dating.dk. Selvom det aldrig kan undgås helt, da alle har mulighed for at oprette en profil, bliver der her taget hånd om det og gjort noget for at holde dem fra siden. Det er en stor fordel for dig som online dater.
Hvem bruger Dating.dk?
Dating.dk er en datingside, hvor alle er velkommen. Det er tydeligt, når du opsætter din profil og blandt andet skal svare på, om du er interessereret i kvinder, mænd eller begge dele. På den måde diskriminerer siden ikke homoseksuelle, hvilket skaber plads til mange flere brugere.
Selvom der er plads til alle på siden, er størstedelen af brugere dog bestående af heteroseksuelle mænd og kvinder. Det skyldes med al sandsynlighed, at mange homoseksuelle, eller folk med meget specifikke datingpræferencer søger ind på niche datingsider i stedet. På den måde har de ikke så langt imellem profilerne, som har samme interesser, som dem selv.
Der er en god fordeling af mænd og kvinder på siden, hvoraf 53% er mænd mens 47% er kvinder. Det skaber en god og ligelig fordeling mellem kønnene, så det er lettere at finde en partner af det modsatte køn. Det ses ofte på datingsider, at der kan være overflod af det ene køn, hvilket kan være en ulempe, hvis det er dating for heteroseksuelle. Derfor er det en stor fordel, at der er stort set lige mange mænd og kvinder på Dating.dk, da det øger chancerne for at finde en partner.
Aldersmæssigt er der heller ikke nogen begrænsninger for, hvem der kan bruge siden, medmindre du er under 18 år. Det er derfor også en side, hvor ældre har muligheden for at møde hinanden og finde kærligheden.
Opsummering
For at lave en opsummering over Dating.dk, er der ingen tvivl om, at det er en datingside, som du bør prøve, hvis du gerne vil prøve kræfter med online dating. Der er rigtig mange fordele ved denne side, og det er et sted, hvor alle kan føle sig trygge og godt tilpas, når de går på jagt efter andre singler.
Som en ting, er Dating.dk et sted, hvor alle kan lave en bruger og finde kærligheden. Selvom siden ikke er beregnet til niche dating, er der heller ikke nogen, som bliver udelukket. Du kan derfor bruge siden, hvad end du er ung, gammel, heteroseksuel, homoseksuel eller noget helt andet.
Derudover har hjemmesiden en simpel og pæn opbygning, som er til at forstå, selv hvis du ikke besidder nogen form for teknisk snilde. Det er også en fordel, at du kan bruge den på din mobil, både over din browser og som app. Det bliver mere og mere populært at bruge mobilen til dating, og derfor er det vigtigt, at en datingside er opdateret på denne front. Det er Dating.dk uden tvivl.
Der er rigtig mange smarte funktioner på siden, som du kan få stor gavn af, når du fører dig frem på det online datingmarked. Her er det dog vigtigt at bemærke, at du skal have en betalingsprofil for at kunne bruge disse til fulde. Har du derfor ikke lyst til at betale for online dating, er det måske ikke siden for dig.
En af de mest markante positiver ved Dating.dk er uden tvivl brugernes tilbagemeldinger af dem. På Trustpilot er det tydeligt, at folk er mere end tilfredse med Dating.dk både i forhold til funktionerne, kundeservicen og den fuldendte oplevelse. Dating.dk gør meget ud af at skabe den bedste kundeservice og sikre siden, så du som bruger kan færdes trygt og godt derinde, når du dater.
Dating.dk er alt i alt et rigtig godt sted at starte, hvis du gerne vil prøve online dating. Her kan du med stor sandsynlighed få en rigtig god oplevelse og måske endda møde din kommende partner.