Hvordan scorer man en fyr?
Vi kender det vist alle sammen. Man har udset sig en fyr, som man gerne vil tilbringe mere tid sammen med, men man er i tvivl om, hvordan man bærer sig ad.
Det kan både være fyren du møder på klubben, fyren fra din uddannelsesinstitution eller arbejdsplads, eller en fyr du kender fra en helt tredje sammenhæng.
Hvis du igen og igen har spurgt dig selv, ‘hvordan scorer man en fyr?’ men aldrig er kommet frem til et svar, kan vi her på siden hjælpe dig på vej.
Det kan være svært altid helt at vide, hvordan man bærer sig ad, men her på siden har vi samlet en masse inspiration til, hvordan du scorer henholdsvis en hyggelig aften med aktivitet i soveværelset, en date og også en mere seriøs relation i en kæreste.
Den tilgang du har til at skulle score en fyr, bør nemlig selvfølgelig afhænge af, hvilken type relation du er interesseret i at have til den fyr, du gerne vil score.
Hvis du er fysisk tiltrukket af vedkommende og ønsker at bruge tid sammen med ham i dobbeltsengen, kan din tilgang være langt mere legende og pirrende.
Er du derimod interesseret i at skulle have en mere dybdegående relation til fyre, og er du måske endda ligefrem vild med eller forelsket i vedkommende, skal din strategi nok være langt mere alvorligt og seriøs.
Hvis du vil score en date, kan du med fordel gå mere konkret til værks.
Scor en fræk aftale
Hvis du skal score en fræk aftale med en heldig fyr, du har udset dig, kan du gå mere let til værks.
Spørg vedkommende direkte, om han har lyst til at komme forbi til en hyggelig aften eller inviter ham på film og en øl eller en sodavand.
Det famøse begreb Netflix and Chill eksisterer netop, fordi det et hyppig brugt scoretrick at invitere på film og lidt let forplejning, hvis man ønsker at få et frækt besøg for en enkelt aften.
Hvis du møder fyren i byen, kan du direkte spørge, om fyren har lyst til at tage med dig hjem, eller du kan starte med at spørge, om I skal spise natmad sammen, inden I følges hjem.
Det er også altid en klassiker at spørge, om ikke du skal følge ham hjem, eller om han gider følge dig hjem. Han vil ikke være i tvivl om, hvad du mener.
Scor en date
Hvis du har udset dig en sød fyr, som du gerne vil lære bedre at kende, er det en god idé at invitere vedkommende på en date.
På en date har I muligheden for at se hinanden an og lære hinanden bedre at kende, og derfor en date en god idé, hvis du er nysgerrig på, om der kunne være potentiale til mere mellem jer.
Spørg ham på en sød måde, om han har lyst til at tage med ud på en date. Gør det klart, at du er interesseret i en date og ikke en aften med Netflix and Chill.
Inviterer du ham hjem til film og mad, risikerer du nemlig, at han tror, at han siger ja til noget helt andet end det, du havde i tankerne.
Læs også: Hvordan flirter man?
En tydelig måde at signalere, at man ikke er interesseret i blot at skulle have sex, er, at man inviterer på en konkret aktivitet som foregår ude offentligt.
Find på en sjov eller hyggelig aktivitet I kan lave sammen. Det kan for eksempel være en tur i biografen, en tur i zoo eller klassikeren; ud at spise.
Når du skal invitere på en date, er det en god idé at være meget konkret. Find på en konkret ting I skal lave sammen, som du tydeligt giver udtryk for er på programmet og foreslå samtidigt en specifik dato og et bestemt klokkeslæt.
Du risikerer, at det aldrig rigtigt bliver til noget, hvis du spørger, om I skal lave et eller andet sammen en eller anden dag.
Hvis du gør det, kræver det nemlig, at en af jer igen tager initiativ til, hvornår det skal være. Du kan ligeså godt tage initiativet fra start.
Scor en kæreste
Hvis du er faldet pladask for en fyr, som du er helt vild med, og som du gerne vil være kærester med på sigt, skal du kaste dig ud i den lidt mere alvorlige scoringsstrategi.
Hvis du allerede har forelsket dig i fyren eller har et godt øje til ham, kommer du ofte længst med at være ærlig. Sig direkte til ham at du er glad for ham.
Det kan føles både grænseoverskridende og nøgent at blotte sine følelser og tanker på denne måde, men på den måde ved både du og han, hvad I konkret skal forholde jer til.
Hvis ikke han er interesseret i dig, og du får en afvisning, er det selvfølgelig ikke rart, men så ved du, hvor I står, og du kan arbejde på at komme videre og slippe for at spilde mere energi på det.
Det bedste og absolut mest effektfulde er at sige det til vedkommende ansigt til ansigt. Hvis ikke du tør dette, kan du skrive det til ham.
Enten på en besked eller også på et brev. Du kan også sige det med blomster og et kort, eller du kan være kreativ og finde på en sjov, personlig og anderledes gestus, der passer til jeres relation.