Tegn på at han er tiltrukket af dig
Kender du til det med at lede efter tegn på, han synes du er lækker eller tegn på, han er interesseret i dig? Mange har nok prøvet at bruge tid på at analysere sig frem til, om ham, man tænker på, nu også er tiltrukket af en selv.
Der kan være mange forskellige tegn på, at en fyr er tiltrukket af dig, og hvis du ved, hvad du skal kigge efter, kan det være ret nemt at spotte, om en fyr har interesse i dig.
Her på siden har vi samlet nogle af de mest klassiske tegn på, at han er tiltrukket af dig og på den måde, kan du blive klædt på til at finde ud af, om han er tiltrukket af dig, eller om du godt kan skyde en hvid pil efter dit håb om, at han er lige så interesseret i dig, som du er i ham.
Han tager kontakt til dig
Et meget tydeligt tegn på, at han er tiltrukket af dig og interesseret i dig, er, at han kontakter dig.
Det kan enten være i form af, at han sender dig beskeder, snaps eller på anden måde tager digital kontakt.
Det kan også være, at han henvender sig til dig, når I er i byen eller ses på anden måde.
Det er meget sjældent, at fyre spiller kostbar, og derfor kan du være ret sikker på, at en fyr der er interesseret i dig eller tiltrukket af dig, på det ene eller andet tidspunkt, vil forsøge at komme i kontakt med dig.
Han har lyst til at røre ved dig
Hvis man er fysisk tiltrukket af nogen, har man rigtigt meget lyst til at røre ved dem. Det kan man gøre på flere måder.
For eksempel kan det være, at han rigtigt gerne vil kramme dig, når I siger hej til hinanden.
Det kan også være, at han hyppigt lægger en hånd på din arm, din hånd eller dit lår.
Det kan også være, at han tager om din skulder, når I snakker sammen, eller at han hele tiden har undskyldning for lige kort at røre ved dig.
Det kan for eksempel være, hvis han stryger dit hår væk fra dit ansigt, eller hvis du han gerne vil hjælpe dig med få jakke på eller andre ting, hvor I kan have lidt uskyldig, fysisk kontakt.
Der er selvfølgelig stor forskel på, om han uskyldigt rører ved dig, eller om der er tale om mere hensynsløs gramseri.
Hvis en fyr uopfordret tager på dig på dansegulvet, når du er i byen, er det nok oftere mere et udtryk for, at han synes det er sjovt, at han har svært ved at respektere andres grænser, eller at han er meget fuld.
Han kigger på dig eller søger dit blik
Hvis du har fornemmelsen af, at han automatisk kigger på dig, når du træder ind i et lokale, eller at han hyppigt kigger over på dig, hvis I sidder i hver sin ende, af et lokale, så er han med stor sandsynlighed interesseret i dig og tiltrukket af dig.
Vores blik har en tendens til hurtigt at spotte, det vi tænker på, og det vi har interesse i, også selvom vi ikke selv er klar over eller aktivt søger, at det skal være tilfældet. Det er helt instinktivt.
Det kan også være, at du ofte oplever, at jeres blikke mødes, når du kigger over på ham, og at han måske endda smiler, når I får øjenkontakt.
Hyppig og vedholdende øjenkontakt er et ret godt tegn på, at han er tiltrukket af dig. Vi vil nemlig rigtigt gerne have øjenkontakt med dem, vi er tiltrukket af.
Han vælger dig til
Et ret tydeligt tegn på, at en fyr er interesseret i dig og synes, du er lækker og interessant er, at han vælger dig til.
Det kan være, at det er dig der får hans interesse i byen, at det er dig, han vælger at bruge sin tid med, at han vælger at bruge sin tid på at skrive mange og lange beskeder med dig, eller at han vælger dig frem for andre piger, når I er sammen.
Hvis han vælger dig til og gider bruge sin tid på dig, er han med stor sandsynlighed ret interesseret i dig.
Han giver dig komplimenter
Komplimenter er en meget direkte måde at sige, at man er tiltrukket af nogen, uden man direkte siger det.
Man kan selvfølgelig godt give komplimenter til en god ven eller en veninde, men hvis man giver dig mange komplimenter, og du har indtrykket af, at han ikke nødvendigvis giver samme komplimenter til alle andre i samme grad, er det en meget god indikator på, at han er tiltrukket af dig.
Man kan give flere forskellige typer af komplimenter. Nogle komplimenter er rettet mod det menneske, man er, de ting man siger og gør, det man mener, og den måde man behandler andre på.
Hvis han giver dig denne type komplimenter ofte, er han med stor sandsynlighed interesseret i dig, og han er nok også mere end blot fysisk tiltrukket af dig.
Andre komplimenter centrer sig mere om det ydre.
Siger han, at han synes, du har smukke øjne, er smuk, har flot hår, cool tøj eller en flot krop, så er han med stor sandsynlighed tiltrukket af dig.