Skabelon til din datingprofil: Sådan får du succes

Dating er for mange danskere en svær størrelse. For hvordan gør man egentlig, når det kommer til dating i dag, hvor online dating er blevet det helt store.

Det hjælper vi dig med lige her. For når du først er godt i gang på din datingprofil, går det hele nemt og det er ligetil.

sådan får du succes
Udgivet 28.12.2020 | Senest redigeret 19.01.2021 |

Derfor giver vi dig her en datingprofil skabelon. Det giver dig de bedste forudsætninger for at få en så personlig og fyldestgørende datingprofil som muligt.

For når det kommer til online dating, er netop din profil det afgørende element for, hvilke matches du får.

Får du ikke uddybet, hvem du er, og hvad du interesserer dig for, kan vejen til at finde kærligheden være meget længere.

Det skal lyde som dig

Den vigtigste regel, når det kommer til en datingprofil, er at være åben og ærlig. Med det mener vi, at du aldrig må fylde din profiltekst ud med informationer eller interesser, der ikke holder stik.

For der er ingen grund til at forsøge at gøre dig selv til en anden.

I stedet skal du fokusere på at lave en profiltekst, der lyder som dig. Den skal fange læserens interesse, og den skal samtidig fortælle noget om, hvem du er.

Derfor kan det være godt ikke kun at fortælle om dit arbejde. Du kan også fortælle mere om en fritidsinteresse, hvad du elsker at bruge dine weekender på, eller hvad du synes er spændende ved livet.

Profiltekstens ypperligste formål er at få andre brugere til at ville vide mere om personen bag profilen.

Derfor må du gerne gøre det spændende og kreativt, så du udstråler din person så meget som muligt.

Det er ikke nogen jobsamtale

Det er vigtigt, at ud husker på, at din datingprofil ikke er en jobsamtale.

Tværtimod er det næsten det modsatte, for her skal du ikke sælge dig selv i forhold til din uddannelse og dine kompetencer.

I stedet handler det om dig som menneske og alle dine kvaliteter.

Drop derfor det formelle sprog og gør i stedet brug af humor og sjove vendinger. Drop dog de klassiske klicheer, da de ikke just fortæller noget om dig som person.

Derudover må du gerne gå mere personligt til værks i forhold til at fortælle mere om, hvad du søger. Det kan være en god idé at oplyse, om du søger en kæreste, en weekendkæreste eller noget helt tredje.

Her er din datingprofil skabelon

For at gøre det så nemt som muligt for dig, får du her en kort skabelon til din datingprofil.

Det er små emner, som du kan arbejde rundt omkring og på den måde få opbygget en fantastisk datingprofil:

  • Start med at præsentere dig selv kort i forhold til, hvad du interesserer dig for, og hvad du søger.
  • Herefter kan du uddybe dit job, hvor du bor og din livssituation kort.
  • Uddyb, hvad du søger i en partner, og hvad der er vigtigt for dig i et forhold
  • Afslut med en sød og åben hilsen og opfordring til brugerne.

 

Du skal altid huske på, at du gerne må udspecificere, hvad du leder efter. Jo mere specifik du kan være, desto bedre kan det som udgangspunkt være.

Dog bør du holde dig fra de små detaljer, der i bund og grund ikke er så vigtige, hvis du møder den helt rigtige.

Faglig godkendt af datingekspert