Sådan finder du den perfekte julegave til kæresten
Julen er lige rundt om hjørnet, og hvis du ikke allerede har fået købt dine julegaver, så er det ved at være tid. Byen summer af liv, og juletilbuddene er overalt. Men hvad giver man til kæresten, der ikke ønsker sig noget?
Opgradér hverdagen
For mange kan det være svært at se hvad man lige går og ønsker sig. Hvis hverdagen bare kører derudaf, og man ikke har nogle tydelige udfordringer i sine rutiner, så tænker man ikke over hvad der kunne gøre det bedre. Men det er netop hverdagen der er en guldmine for mulige gaver. Er din kæreste optaget af kaffe og morgenritualet, så kan det være en flot stempelkande eller måske en køkkenvægt med timer til den perfekte kop kaffe. Måske pendler han langt til arbejde, hvor han godt kunne bruge et par nye hovedtelefoner, der gør togturen lidt mere overkommelig. Eller også kan en robust og holdbar termokop holde morgenkaffen varm under turen. Et godt indblik i hans hverdag giver dig et hav af muligheder for at finde den perfekte gave han ikke vidste han ønskede sig.
Giv gaver der holder hele livet
De fleste af os kan sagtens finde et par billige sweatere og en håndfuld tynde-t-shirts. Men ser man to år frem, er der nok ikke meget af tøjet der stadig holder, eller også er det røget helt bagerst i skabet, fordi det ikke er så behageligt at have på som noget andet. Jo ældre man bliver, jo mere indser man at det handler om kvalitet fremfor kvantitet. En god islandssweater eller en ordentlig striktrøje af god uld kan holde en livstid, hvis den bliver behandlet ordentligt. Et par gode vandresko/vinterstøvler kan gøre selv de koldeste vinterdage overkommelige år efter år, specielt hvis de bliver købt med reparation i mente. Mange sko har en sål der er sat fast fra bunden, og kan let skiftes ud ved din lokale skomager.
Den slags gaver kan være dyre, men betyder så meget mere for personen i længden.
Oplevelser skaber minder
Hvis der ikke er noget af ovenstående der siger dig noget, så kan en oplevelse altid redde julen. Det kan være brunch, spa og hotel eller noget helt tredje. Det kan også være “den perfekte dag”, der består af alle de ting som han godt kan lide at lave. Forlængede weekender i sommerhus til foråret, eller måske en lille smuttur til Berlin eller Oslo er også altid en sikker vinder. Udover at skabe en masse gode minder, så styrker det også forholdet at tage på tur sammen.
Hvis du har svært ved at få økonomien til at hænge sammen med termokop, striktrøje eller hotel, så kan et minilån eller kviklån give dig de ekstra midler du mangler over julen. Så kan du holde jul med skuldrene sænkede og humøret i top.