Moderigtige gaver til hende

Udgivet 09.05.2022 | Senest redigeret 09.05.2022 | Artiklen indeholder ads

Der er altid et hav af anledninger til at give gaver til din udkårne, hvad enten det er din kæreste, kone eller for den sags skyld din elskerinde. For blot at nævne nogle af højtiderne og de oplagte, så er der Valentins Dag (og Bøf & BJ-dag en måned senere, ej at forglemme), Mors Dag, fødselsdag, jul, bryllupsdag, kærestedag. Listen kunne fortsætte – ja, hvis du er Mr. Big Spender, så er selv Lønningsdag måske også op listen (hvis man må sige det, her i 2022).

Et hav af muligheder

Som altid er der en million og en ting, du kan købe til hende. Hvis du vil give hende noget, som hun vil elske, og ikke mindst som hun vil bruge ofte, så overvej at give hende en moderigtig gave i form af tøj, smykker, tilbehør og lignende.

Leder du efter den perfekte gave til din kæreste eller kone, som hun vil elske, huske og bruge, så er du kommet til det rette sted. Her får du nogle ideer og inputs til hvad du kan give af moderigtige gaver til hende.

Et protip, er at du altid skal huske at lytte til hende. Det er nemmere sagt end gjort, for det kan både være verbalt og nonverbalt. Altså hun kan sige det direkte, hvad hun godt kunne tænke sig, men lige så ofte, kan hun også sige det, uden rent faktisk at sige det. Så det gælder, som mand, om at være godt til at opfange alle signalerne, og det er ofte der det går galt i kommunikationen. Hvem ved – måske du slet ikke læste med her, hvis du havde opfanget nogle nonverbale signaler.

Spøg til side. Her kommer nogle af de ting, som du med fordel kan overveje, når du skal forkæle den du holder af.

Luksuriøse gaver til hende

Når kun det bedste er godt nok, så overvej en luksuriøs gave til hende. Det kan eksempelvis være en lækker taske i hendes yndlingsmærke, nogle af de smykker som hun har set på længe eller et lækkert weekendophold med blomster, chokolade, champagne, massage, wellness mv.

Tankevækkende gaver til hende

Hvad end dit mål med en tankevækkende gave er, så kan din gave være med til at komme med nogle hints om din kærlig eller tanker om hende. I mange tilfælde vil hun udlede noget ud fra hvad du giver hende, og det kan du udnytte til din fordel.

Ønsker du at spice jeres forhold op, kan du finde en moderigtig negligé eller noget pikant undertøj. Vil du derimod sætte hendes tanker i gang om jeres forhold, så kan du overveje et smykke – fx en ring, halskæde eller lignende. Mulighederne er mange, og hvad end du giver, skal hendes tanker nok komme i gang hurtigt. Så sørg for at din gave ikke kan blive misforstået af hende.

Personlige gaver til hende

Overvej gerne hvad hendes interesser er. Hvad holder hun af. Hvilke farver kan hun godt lide: Her kan du med fordel se i hendes garderobe og på hendes tilbehør som fx mobiltelefon og lignende. Hun har helt sikkert en bestemt stil hun især elsker, og hvis du får lavet en personlig gave til hende, så øger du chancerne for at hun kommer til at holde af den og bruge den, hvis den passer i resten af hendes stil. Det gør hende i øvrigt formentlig også mere glad for gaven. Det viser at du er opmærksom på hvad hun kan lide og ikke kan lide.

Den personlige gave viser også, at du har gjort noget særligt for hende. At du er gået den ekstra mil, ved at overveje hendes interesser, stile og så videre. Det vil helt sikkert give ekstra point i bogen.

Sjove gaver til hende

Overvej også gerne noget der får hende til at grine. Når hun griner, og når i griner sammen, så sættes der gang i produktionen af endorfiner, som får hende til at føle velbehag. Det er hormoner som vores hjerne udskiller, som så er med til at skabe den følelse. Det er en god følelse, som du kan få hende til at forbinde med dig (hvis hun da ikke allerede gør det).

Du kan sagtens kombinere den sjove gave med personlige gaver, hvis du tænker kreativt i forhold til hvad hun godt kan lide af forskellige ting, og så give hende en fysisk ting.

Du kan også invitere hende til standup eller et andet sjovt arrangement, så i sammen får nogle minder at tage med i bagagen.

Hvis du er ude og bruge der større mængder af penge, så kunne en moderigtig kjole eller andet også være en ide at give hende, som hun kan have på, der hvor i skal hen. Så kan hun også huske aftenen hver gang hun har kjolen på.

Oplevelser til hende

Som en forlængelse af standup i den sjove gave, så kan oplevelser generelt også være et rigtig godt valg. Hun har formentlig mange forskellige ting som hun gerne vil opleve. Noget af det der aldrig går af mode er en biograftur, en kanalrundfart eller et wellnessophold (som vi også var inde på i den luksuriøse gave).

Med oplevelser (evt. sammen, men du kan jo også sende hende afsted alene, eller sammen med veninderne, en dag hvor du skal på stadion og se bold), skaber du minder, som hun kan huske tilbage på. I forhold til at minderne skal skabes sammen med dig, så er det dog nok bedst at du er til stede og nærværende.

Faktisk kan det at være til stede og nærværende også være en gave til hende – og endda gratis.

Praktiske gaver

Det lyder allerede kedeligt med praktiske gaver, men er der noget hun mangler, så kan den praktiske gave være både nyttig og ekstremt værdsat. Nogle gange er det også de små ting der tæller. Det ved hun godt, selvom du måske ikke tror det.

Den perfekte gave

Der er et hav af forskellige gaver til hende, som du kan overveje. Den perfekte gave til hende vil være forskellige fra pige til pige – og heldigvis for det. Hvorfor var hun ellers så speciel? Generelt set, så vil den perfekte gave dog være den, hvor hun kan se og føle at du har lagt tid og overvejelser i din gave. Når først du har sat tjek ved dette, så er du allerede langt oppe ad pointtavlen.

Faglig godkendt af datingekspert

Om skribenten

Find mere information her

Læs mere