Betyder udseende noget?

Der er blevet lavet mange undersøgelser, om hvorvidt penge og et smukt udseende gør mennesker mere lykkelige. Vi kigger særligt på sidst nævnte i denne artikel på baggrund af to analyser  fra det Sociologiske Institut og YouGov.

smukke mennesker undersøgelse
Udgivet 13.04.2021 | Senest redigeret 13.04.2021 |

Vores udseende har været med til at forme mennesker i flere århundreder. Det har sågar været med til at sætte en række spilleregler mellem køn i stort set alle samfund. Men er smukke mennesker lykkeligere?

I følge en undersøgelse af Mads Meier Jæger, så viser det sig at en smuk ydre oftest hænger sammen med en smuk indre, som giver et øget selvværd og dermed lykke. Smukke mennesker er mindre tilbøjelige til at blive deprimeret (læs undersøgelsen længere nede i teksten).

Selve undersøgelsen af lavet hos Sociologisk institut der bygger deres data fra The Wisconsin Longitudinal Survey, som har analyseret mere end 10.000 personer i Wisconsin fra perioden 1957 til 2011. Et samlet panel på seks mænd og seks kvinder gav de deltagende personer point for deres udseende fra en skala fra 1-11 baseret på et foto fra en årsbog.

Denne metode skulle ifølge Mads Meier Jæger være effektiv, fordi mennesker er meget enige, når de vurderer andre menneskers udseende. Testpersonerne blev efterfølgende spurgt mange gange om deres mentale tilstand og lykke, hvor data senere hen viste, at de, som lå bedst på skalaen følte sig bedst tilpas.

Det vil sige, at hvis en person har et smukt udseende, er der en større chance for, at personen også har et bedre selvværd og er mere lykkelig.

Psykolog uenig

Den danske psykolog Kisser Paludan er uenig med undersøgelsen. Problemet i undersøgelsen i følge Kisser er, at man aldrig kan vide hvorvidt deltagerne svarede sandt på spørgsmålene.

“Min erfaring er, at mange objektivt smukke mennesker ikke selv synes, de er smukke. Der er mange smukke kvinder, som ikke elsker sig selv. Nogle ting kan selvfølgelig være nemmere, hvis andre synes, at man er smuk, men det er ikke ensbetydende med, at man selv er lykkelig”

Mads Jæger som står bag undersøgelsen supplerer på kritikken:

“Der findes flere undersøgelser, som bakker op om denne, og vi kan se, at uanset hvilke undersøgelser vi laver, så er udseendet vigtigt for, hvordan man klarer sig igennem livet. Alle vores undersøgelser viser nemlig, at der er en sammenhæng mellem et flot udseende, hvordan man klarer sig, og hvor lykkelig man er. Derfor kan man sige, at mennesker, som bliver vurderet smukke af andre, klarer sig bedre på arbejdsmarkedet og i livet generelt”.

Kisser holder dog stadig fast i, at udseende ikke definerer din lykke. Men hvis du er lykkelig og hviler i dig selv, så har du også langt lettere ved at føle dig smuk.

Video: Are beautiful people more happy?

YouGov mener noget andet

I en undersøgelse fra YouGov.co.uk udført af Flawless.org blev 506 danske kvinder og 502 danske mænd spurgt: “Når du tænker på dine personlige præferencer i en romantisk partner, hvordan vil du prioritere hver af de følgende egenskaber?”

Deltagerne blev givet en liste med en række forskellige karaktertræk, hvor de skulle rangere disse efter vigtighed: Personlighed, Intelligens, Humor, Udseende, Fælles interesser og Penge.

Det viste sig, at 69% af de adspurgte kvinder og 68% af de adspurgte mænd placerede personlighed øverst samt 17% af kvinderne og 18% af mændene havde personlighed som nummer to.

Men det betyder ikke, at udseende er ligegyldigt.  For mænd er det vigtigere end for kvinder, eftersom 11% af mænd placerede udseende øverst; det samme gjorde sig kun gældende for 5% af kvinderne. Til gengæld vil kvinderne gerne finde en, de kan grine med, da 14% placerer humor øverst – et karaktertræk, kun 8% af mændene finder vigtigst. 

Links til kilder

https://samf.ku.dk/nyheder/smukke-mennesker-er-lykkeligere/

Debat på Woman: Betyder udseende noget?

Debat på Sol.dk: Hvad betyder udseendet for mænd?

Faglig godkendt af datingekspert

Om skribenten

Find mere information her

Læs mere