Bliv klar til din næste date

Udgivet 04.06.2022 | Senest redigeret 02.06.2022 | Artiklen indeholder ads

Har du nogle former på kroppen, som du ønsker enten at skjule eller fremhæve før din næste date eller kæresteaften? Så kommer vi i denne artikel ind på lidt af det, og du kan derfor med fordel læse videre.

Derudover vil vi også komme med generelle tips, tricks og råd til hvordan din date kan blive en succes, uanset om det er med drømmekæresten, eller det er i jagten på drømmekæresten, som har ledt dig på din forestående date.

Uanset hvad, så håber vi i hvert tilfælde, at vi kan være med til at sikre dig, og din date, en dejlig aften, som i begge kan huske tilbage med glæde.

Forberedelserne

Uden tøj, så ender vi hurtigt i et akavet og pinligt ”kejserens nye klæder” eventyr. Det går selv sagt ikke. Men. Hvad skal du have på? Selvom vi ville elske at diktere det, så er det jo op til dig, og dine præferencer.

Kjoler er det klassiske valg

Det klassiske outfit til din date er en kjole, og har du nogle kurver som du ønsker at fremhæve eller nedtone, så er en rigtig storpige kjole vejen frem. Storpige kjolen er lavet til netop at fremhæve de steder som samfundet ynder er store, og nedtone dem, som mange ønsker at mindske. Ikke fordi vi skal bukke under for gruppepres og sociale normer, men fordi det er det de fleste ønsker.

Er du ikke en kjole pige, så er storpige tøj generelt det som du skal gå efter. Igen er det lavet til at flytte fokus fra bestemte områder til andre områder, og dermed kommer det til at virke mere flatterende. Det er der ingen grund til at have hverken dårlig samvittighed over, eller at føle dig forkert for. Det er primært hvordan du føler dig, og langt de fleste vil have samme tanker om sig selv.

Det vigtigste er derfor at finde tøj, hvor du føler dig tilpas og tiltrækkende i.

Pift dit tøj op

Udover selve tøjet, så er det også en god ide at overveje noget lækkert tilbehør til dit tøj, som kan komplimentere dit udseende og ikke mindst fuldføre dit ønskede look. Det kan eksempelvis være i form af øreringe, armbånd, hårpynt eller lignende. Sørg for at det matcher sammen med dit tøj, og ikke mindst sammen med de øvrige genstande af tilbehør som du vælger.

Når du vælger tilbehør, så overvej af koordinere farver og materialer. Hvis du vælger øreringe i hvidguld, kan det også være en ide at dine fingerringe er i hvidguld. Farverne og materialerne skal spille sammen – enten skal det være samme farver og materialer, eller også skal det være farver og materialer, som passer sammen med de øvrige du har valgt.

Hvilke farver og materialer som der passer sammen – og ikke mindst hvilke der ikke passer sammen – er en hel doktorafhandling i sig selv, og derfor kommer vi ikke nærmere ind på det i denne artikel. Du har formentlig en god ide om det selv, eller også kan en veninde hjælpe dig godt på vej. Hvis i begge er enige om noget, så er det nok rigtigt (i hvert tilfælde rigtigt for jer, hvis vi skal tage politikker svaret).

Make up

Ved at lægge en smuk make up, kan du ved hjælp af contour make up nedtone eller fremhæve attributter i ansigtet. Her er vi ude i en smagssag, både i forhold til make up generelt, men også i forhold til brugen af den, så det etiske vil vi lade være op til dig, hvad du ønsker. Blot vil vi sikre os at du er klar over muligheden, og derfor kan gøre noget, for at få dig til at føle dig som den bedste udgave af dig selv. Udseendet har alt andet lige en vigtig betydning for dit selvværd, som afspejles i din udstråling, og dermed kan være en faktor i forhold til udfaldet af den date du skal på.

Kom godt afsted

Når du har styr på forberedelserne til din kommende date, så er det vigtigt at komme godt afsted. Hvis du har det perfekte tøj, håret sidder lige i skabet og din make up er veludført, så er det træls at sætte det hele overstyr ved at komme for sent afsted, eller hvis det står ned i lårfede stråler.

Planlæg derfor din tid ordentligt, hvor du sørger for at have sat tid af til de forskellige ting i forberedelserne, men ikke mindst også hvordan du kommer afsted på din date. Når du planlægger hvordan du kommer afsted, så sørg for at have koordineret dit valg transportform med vejrudsigten. Den finder du fx hos DMI.dk, en app på din telefon eller YR.no – af erfaring kan jeg fortælle, at jeg altid tjekker flere forskellige vejrudsigter for at være på den sikre side.

Hvis du skal cykle eller gå, så kom afsted i god tid, så du undgår stress og jag i sidste sekund, og derved sætter alle dine forberedelser over styrs med sved og risici for fald og lignende.

Alt efter hvor i landet du skal på date, kan det være en fordel at ty til offentlig transport eller bil, for at være sikker på at komme frem i god behold – både hvad angår dit eget ve og vel, men ikke mindst for at sikre alle dine forberedelser ikke har været forgæves.

Nyd din date til fulde

Well – du har knoklet hårdt for det, og du er nu endt til din aftalte date. Her er det bedste råd at hvile i dig selv. Vær dig selv! Hvis du enten er afsted med drømmekæresten, eller den du håber på at blive din livsledsager (eller drømmekæreste for en tid), så lad vedkommende vide hvem du er. Lad ham eller hende elske dig for den du er, allerede fra begyndelsen, og start et eventuelt forhold på bedste maner.

Nyd at du er afsted, og selvom tiden måske kommer til at flyve afsted, så håb på at tiden på den lyserøde sky aldrig ender.

Faglig godkendt af datingekspert

Om skribenten

Find mere information her

Læs mere