Smukke naturoplevelser på Bali

Bali er hjem for en masse naturoplevelser i alle afskygninger, og det er en fantastisk afveksling til det rolige miljø, man er vant til i Danmark. Denne artikel tager dig med på en rejse til Bali og giver dig overblik over nogle af de smukkeste og vildeste naturoplevelser, man kan vidne på Bali.

Ubud Monkey Forest

Man kan ikke sige Bali uden at sige Ubud Monkey Forest, eller Ubud abeskov, som det er på dansk. Ubud er en by på Bali, som er kendt for at tiltrække utallige turister, der vil se de over 600 aber, der holder til i denne abeskov.

I skoven er der også hinduistiske templer, hvor man kan få indtryk af, hvordan disse templer er indrettet, men den største attraktion og vildeste naturoplevelse må næsten være aberne i sig selv, der vrimler i skoven og er det første, man ser, når man kommer ind i skoven. De små og store aber er utroligt vant til mennesker, og man kan komme ekstremt tæt på dem og studere dem på tæt hold. Men pas på – aberne er måske nogle gange lidt for nysgerrige og hopper gerne op på dine skuldre, men elsker du aber, er det ingen sag.

West-Bali National Forest

Det vestlige naturreservat på Bali er et smukt område, hvor der er rig mulighed for at udforske den varierede natur, der byder på vilde sorter af planter og sjældne racer af dyr. I reservatet kan man enten gå eller cykle rundt, og der er flere steder, hvor man kan opdage de smukke udsigtspunkter. På den nord-østlige side af reservatet ligger der en ø lige ud for reservatet, som også hører til. Denne ø kaldes Menjangan øen og er kendt, fordi den er omgivet af rev, hvor man kan dykke og snorkle. Vandet omkring den lille ø er ekstremt blåt og giver indtryk af at være en lille paradisø.

I det resterende reservat på hovedøen Bali kan man for eksempel også studere de omkring 175 forskellige typer planter, som reservatet er hjem for. Hvis du overvejer at besøge reservatet, skal du være opmærksom på, at det kun er bestemte steder af reservatet, man må besøge, og derfor skal man have en officiel park-guide med.

Turtle Hatchery Project

På Bali kan man finde lidt af hvert. På nordkysten af Bali finder man det såkaldte ‘Turtle Hatchery Project’, som på dansk betyder ‘skildpaddeudklæknings-projektet’. Det betyder helt enkelt, at man hjælper skildpadderne med at klække deres æg og giver de nyfødte skildpadder en god start på deres liv til havs.

 

På Bali er det nemlig en del af flere traditioner, at man tager disse skildpadder, dræber dem og bruger dem som en del af ritualer og traditioner – noget, som har fået bestanden af skildpadder på Bali til at falde drastisk. Skildpadde-projektet hjælper med at få bestanden op igen ved at beskytte skildpadderne og fostre nogle af dem. Når man besøger centret, kan man blandt andet se skildpadderne blive fodret eller besøge nogle af de gamle skildpadder i deres specielle bassiner.

Kunne du bruge artiklen?
Del kærligheden
Få kæresteråd på e-mail
No comments yet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *