Mand: Lad skægstubbene stå hvis du vil have mere sex

barbering-sex

Nu skulle det endelig være afgjort: Kvinder foretrækker mænd med skæg(stubbe) som kærester og til sex. Det er i hvert fald konklusionen på en undersøgelse som forskere fra universitetet i South Wales har foretaget (se det her: http://www.ehbonline.org/article/S1090-5138%2813%2900022-6/abstract).

Helt præcist er forskerne kommet frem til at tykke skægstubbe – 10 dages skægvækst – er mest sexet for kvinder, men når det handler om at signalere modenhed og far-potentiale, så er fuldskæg vinderen. Det betyder så også at det glatbarberede look er helt i bund, både når det gælder sex og kærestepotentiale.

351 kvinder bedømte mænds skægbarbering-sex

Forskerne fra South Wales lod 351 tilfældigt udvalgte kvinder vurdere billeder af 10 mænd med og uden skæg. Hver mand havde fået photoshoppet 4 forskellige slags skæg på: Fuldskæg, tykke skægstubbe (10 dages skægvækst), lette skægstubbe (5 dages skægvækst) og glatbarberet.

Herefter bad forskerne så kvinderne om at bedømme de 10 mænd på flere områder: Hvor attraktive de synes de var som sexpartnere, hvor maskuline de var, hvor modne de virkede, hvor stort potentiale de havde som far og så videre.

Glatbarberede mænd er mindst (seksuelt) attraktive

Det glatbarberede businessagtige udseende fik et ordentlig hak i tuden i undersøgelsen. Ikke bare blev glatbarberede mænd vurderet til ikke at være særligt sexede, de blev også vurderet til at være de mindst maskuline, de mindst modne og de mindst dominerende mænd. Kort sagt, glatbarberede mænd er ikke særligt spændende for kvinder, hvis man skal tro på undersøgelsens resultater.

Læs også: Sådan ser den perfekte kvindekrop ud

Mænd med fuldskæg klarede sig langt bedre. Her blev det tykke skæg forbundet med at være mest egnet til at være far, mest moden og ansvarsfuld og også som mest dominerende, men mænd med fuldskæg scorede næst lavest på potentialet som sex-partner og blev heller ikke vurderet til at være særligt aggressive.

Tykke skægstubbe, hele 10 dages skægvækst, var testens tydelige vinder. Her blev mændene vurderet som de mest sexede, mest aggressive, næst mest dominerende og mest maskuline, mens de samtidigt også var næst mest modne. Lette skægstubbe, 5 dages skægvækst, klarede sig også fint og blev vurderet som de næstmest sexede, men scorede også næst lavest på modenheds skalaen.

Videnskaben har altså talt, hvis du vil score i byen i weekenden, så glem alt om at barbere dig dagen før, men lad skægstubbene stå. Mænd med skæg(stubbe) er bare mere attraktive for kvinder. Hvis du derimod prøver at vise din kæreste om at du er moden og har potentiale på lang sigt, måske som far til hendes børn, så få dig et ordentlig fuldskæg, men så må du leve med at du ikke er helt så sexet længere. Samtidig kan vi så også sige til kvinderne der måske er lidt jaloux, at hvis du vil være sikker på din kæreste ikke flirter for meget, så kan du opfordre ham til at glatbarbere sig!

Skæg er ikke bare skæg

Nu troede du måske at skæg bare var skæg og ikke noget vi går særlig meget op i, men det er ifølge forskerne helt forkert. Skæg er nemlig en stærk ’sociokulturel indikator’, det vil sige at hvordan vi mænd bruger deres skæg siger meget om vores personlighed og hvilket samfund vi lever i.

skæg til mænd

Skægvækst er nemlig helt afhængig af Testosteron, det mandlige kønshormon, som også er afgørende for muskelstyrke, virilitet og aggression. Skægget er derfor en ret god indikator på hvor meget testosteron en mand har, selv om vi nok for en sikkerheds skyld må tage med at nogle mænd bare ikke får kraftigt skæg, selv om de har højt testosteron niveau.

Men alligevel er skæg en ret god målestok for testosteron og forskerne mener at det er derfor kvinder ubevidst kobler attraktivitet og skæg sammen. En mand med skæg viser altså at han har rigeligt med testosteron, virilitet og styrke.

Så melder et spørgsmål sig alligevel: Når nu skæg er så godt og tegn på virilitet, hvorfor er fuldskæg ikke kvindernes favorit, mere skæg må vel så være bedre eller hvordan? Nej, så nemt er det ikke for der er nemlig også nogle kulturelle faktorer der spiller ind. I dag er der meget få der har fuldskæg som unge, selvom en del hipstere har taget fuldskægget til sig. Men de fleste mænd anlægger sig ikke et fuldskæg før de er blevet lidt ældre, ofte først når de rent faktisk er blevet fædre. Så når kvinder ser fuldskæg tænker mange af dem måske på deres far eller bedstefar først eller på andre ældre autoritetspersoner.

Nu ved du i hvert fald hvad videnskaben mener om dit skæg, skulle du have været i tvivl.

Denne artikel er skrevet i samarbejde med BedreBarbering.dk – http://bedrebarbering.dk

Kunne du bruge artiklen?
Del kærligheden
Få kæresteråd på e-mail
No comments yet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *