Klæd dig feminint og pænt på til daten

Når man er single og måske er på udkig efter en kæreste eller blot lidt godt selskab, så kræver det, at man er aktiv på datingmarkedet. For mange kan det at date virke nærmest både angstprovokerende og uoverskueligt. For at eliminere den slags følelser, så handler det i høj grad om at føle sig godt tilpas – på den måde kan man nemlig også nedtone eventuel nervøsitet.

Når man skal på date, bør man derfor tænke nøje over sin påklædning. En måde at se feminin ud på og fremhæve sine kvindelige former er ved at iføre sig en kjole. På den måde udstråler man også, at man har gjort noget ekstra ud af sig selv og har glædet sig til daten.

 

Vælg en kjole du ved der klæder dig, og som er behagelig at have på. Hvis du er tilfreds med dit udseende og påklædning, så vil du automatisk fremstå mere afslappet, glad og imødekommende. Det er bevist, at mænd i langt højere grad tiltrækkes af kvinder, der smiler meget, og som har et udpræget feminint look.

Men lad det nu ikke stresse dig og gøre dig være nervøs – det vigtigste er trods alt, at du er dig selv.

 

Gode samtaleemner til første date

Når du først har fundet yndlingskjolen frem og fået styr på hele påklædningen, så skal der ordnes hår og make-up samt udvælges sko, smykker og taske. Når hele looket så spiller, så kan du eventuelt bruge lidt tid på at forberede dig mentalt. Alle ønsker jo at fremvise den bedste udgave af sig selv, når de skal møde nye mennesker – særligt en potentiel kæreste.

 

Gode samtaleemner på en date er ting som rejseoplevelser, sjove fortællinger og måske endda nyhedsaktuelle emner. Sørg for at spørge meget ind til din date og tal ikke kun om dig selv. Spørg gerne til din dates job, familiebaggrund og generelle interesser. På den måder finder du også hurtigt ud af, om I har noget til fælles eller ej.

Den ideelle date skulle gerne forløbe således, at I hurtigt begge kan mærke, at I er tiltrukket af hinanden og synes om hinandens udseende og stil. Samtalen skulle gerne flyde let, I skal grine og have det sjovt sammen. På den perfekte date glemmer man alt om tid og sted, og så snart man er kommet hjem, tænker man allerede på, hvornår man mon skal ses igen. Netop derfor er det alle forberedelserne værd.

Kunne du bruge artiklen?
Del kærligheden
Få kæresteråd på e-mail
No comments yet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *