Fortabt i en ‘taber’ ? – Hvad skal jeg gøre?

ikke min type

Hej 'drømmekæresten',
Jeg har mødt en fyr til en festival - vi rendte totalt tilfældigt ind i hinanden, og inden vi havde set os om havde vi snakket i flere timer sammen og fået et par drinks. Jeg sov hos ham og vi kyssede, men intet mere skete.

Dagen efter sås vi igen, og vi endte denne gang i seng med hinanden. De efterfølgende dage sås vi også, og vi endte med at gå rundt og lige et kærestepar, der slet ikke kunne få nok af hinanden. Hver gang han kysser mig, kan jeg slet ikke få nok, og den måde han kigger på mig på, gør mig blød i knæene.
ikke min type
MEN.. Han er alt andet, end hvad der normalt er min type og lever bestemt ikke op til mange af de værdier, jeg har. Han er 5 år ældre end mig – det er dog et plus, men han er på mange måder langt mere umoden end jeg. Han har rod i økonomien, har ingen videregående uddannelse, tog ikke STX seriøst, fester utroligt meget, bor stadig hjemme i en alder af 24, hans venner irriterer mig gevaldigt og han bruger alt sin tid i forsvaret – hvilket er sexet nok, men han har ingen fremtidsdrømme. Selv er jeg meget bevidst om at bruge mine penge rigtigt, går meget op i min skole, fester ikke særlig ofte og er meget målbevidst. Vi er som yin og yang. Udseendesmæssigt er han heller ikke helt min type…

Men når vi er sammen kan jeg slet ikke få nok af ham, min krop sitrer når han rør ved mig, og jeg har svært ved at lade ham gå, når vi skilles. Det er, som om, at vores kroppe er skabt for hinanden. For vores sex er også fantastisk. Men alle de negative sider ved ham bliver ved med at lure i baghovedet…. Hvad skal jeg gøre? Er det noget, jeg kan lære at leve med? Vores “forhold” er rimelig nyt, men vi er konstant i kontakt og skal snart ses, men jeg overvejer om jeg bare burde cutte kontakten nu, inden det bliver for indviklet?

KH

Svar på spørgsmål

Hej unge pige

Gør han dig lykkelig? Får han dig til at grine? Glemmer du tiden, når du er sammen med ham? Hvis du kan svare ja til to ud af de tre spørgsmål, så lover jeg dig for, at du er lysår foran mange af de eksisterende parforhold i Danmark.

Du virker ret ung, og det er især i 20-30 år alderen, at unge mennesker fokuserer på karriere og mål i deres liv. Men på et tidspunkt når du et punkt i dit liv, hvor de ting ikke betyder særlig meget, og hvor ting som familie, venner, kærlighed og venskab er det vigtigste fundament.

Selvom han umiddelbart ikke ligner din type, så er han lige præcis, hvad du har brug for. Du har brug for en, som tænder din gnist. En som varmer dig indvendigt, og altid tager en falske rødvin med til aftensmad, fordi han ved, at du elsker det (Se et stort udvalg af rødvine her).

Glem uddannelse. Glem at han har rod i økonomien. Det har de fleste drenge/mænd. Så er det jo bare en bonus, at du hjælper ham lidt på vej. Ikke? Nyd det mens du kan!

Kunne du bruge artiklen?
Del kærligheden
Få kæresteråd på e-mail
No comments yet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *