“Du lugter som et askebæger” – hvad nu?

Andelen af danskere der ryger er over de seneste årtier bare faldet og faldet indtil et stabiliseret niveau omkring de 15 %.

Det er fortsat mest meget unge og meget gamle, der ryger – midtersektionen, majoriteten af danskerne, har lagt smøgerne på hylden. De gamle der holder fast er ligeglade. For mange af de unge der begynder at ryge starter det med lidt festrygning og udvikler sig til en vane, den unge vil sværge at have fuld kontrol over.

Men selv hvis det er tilfældet, så er der 2 store ulemper ved at ryge lige her og nu – det vil sige set bort fra den lungekræft og KOL, du udvikler over de næste mange år.

Den ene er de mange penge, du bruger på rygning. 1.000 kroner om måneden kan mærkes hos de fleste.

Den anden er, at du begrænser dig selv voldsomt i forhold til at finde en kæreste. Der er ingen, der gider kysse et levende askebæger. Ikke andet end andre rygere. Og så er du nede på 15 % af din hidtidige jagtmark med et slag..

Dårlig kropshygiejne er et major turn off

Amerikanske Womens Magazine spurgte i efteråret 2015 deres læsere hvad det værste en mand kunne gøre var på en date. Nummer 1 var kun at tale om ham selv efterfulgt af dårlig kropshygiejne.

Under dårlig kropshygiejne falder både manglende bad, fedtet hår og cigaretrygning.

Dårlig kropshygiejne var rigeligt til, at date nummer 1 aldrig blev mere end en time lang. Der er ingen grund til at tro noget er anderledes end i Danmark.

Du starter med et kæmpe handicap, hvis du møder op til date og lugter.

Som alternativ til cigaretterne kan du bruge e-cigaretter – det lugter ikke på samme måde og du hoster og harker heller ikke i løbet af daten. Det er dog ingen perfekt løsning. Det er bedre i det hele taget at undlade at ryge.

Under 10 % om få år

Kampen for at få færre danskere til at ryge er ikke ovre endnu.

Lige nu ryger 15-17 % af danskerne og det tal har været stabilt i mange år. Men mere end halvdelen af danskerne vil gerne stoppe med at ryge, hvis de bare får den nødvendige hjælp hertil.

Derfor kommer skiftende regeringer til at lægge mere vægt på rygestopshjælp i fremtiden – flere oplysningskampagner og statsstøttede kurser kan du som ryger lige nu glæde dig til.

Og benyt dig af muligheden. Livet er i forvejen kort og der er ingen grund til at gøre det meget kortere med rygning.

Kunne du bruge artiklen?
Del kærligheden
Få kæresteråd på e-mail
No comments yet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *