Aktiviteter til en god date eller aften med flere par

Traditionelt set er de fleste aktiviteter man tænker på til en date meget klassiske. Biografture, middag på restaurant, gåtur i en park eller lignende. Men det behøver slet ikke at være så kedeligt. Hvis du gerne vil overraske din date, så skal du kigge i en anden retning. Om det skal være med action eller oplevelse kommer lidt an på hvem du skal på date med, men bare det at få udfordret hinanden og opleve hinanden ude af ens normale miljø og comfort zone kan være ret gavnligt for forholdet. Det behøver ikke at være en vandretur i Norges bjerge, men en dag hvor i ridder i Dyrehaven (hvis I ikke har prøvet den slags før), prøver Waterballs eller klarer et escape room sammen, gør at i står stærkere bagefter. Teambuilding events er typisk brugt meget i firma-regi for enten at få løst op for kommunikations-kløfter eller ryste folk bedre sammen, og det er de samme dynamikker som kan bruges i et parforhold. Parforholdet/daten i sit spæde stadie kræver at man får løsnet op for folk og få dem til at lade folk komme ind under facaden. Og det gør man nemmere igennem oplevelser og fælles sejre.

Par arrangementet

Hvis man er flere venne-par, så kan man bruge aktiviteter/events på samme måde. Istedet for at holde en par-middag, kan man tage ud af huset. Der er rigtig mange sjove aktiviteter som vil kunne ryste gruppen sammen. Traditionelt tænker man kun den vej når man arrangerer polterabends, men hvorfor skal det ikke også være relevant for andre grupper af mennesker? Croquis tegning, paintball, flødebollekursus eller noget helt tredje kan lige så godt være for 3-4 vennepar som en drenge eller pige gruppe til et polterabend. Samme slags arrangementer bliver også tit brugt som fyraftensarrangementer i virksomhederne som en let slags teambuilding.

Gør benarbejdet inden i beslutter jer

En af forudsætningerne for at en aktivitet bliver god er typisk at der ikke er nogen der har nogle fordele i forhold til nogle andre. Som eksempel kunne det være at I ikke skal arrangere en squash turnering hvis 8 ud af 10 aldrig har prøvet det før, og de to sidste har mange års erfaring og går aggressivt ind i spillet. Derved bliver der skabt en ubalance og man spiller/deltager ikke på fælles præmisser, og oplever og rejser sig ikke fra samme niveau.

Kunne du bruge artiklen?
Del kærligheden
Få kæresteråd på e-mail
No comments yet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *