Økonomien i parforholdet – og hvordan den ikke skiller jer ad

Selv som nye kærester er det svært ikke at få blandet jeres økonomi en smule sammen.

Og hvis I først flytter sammen begynder økonomien at flyde frit. Hvem betalte hvad og hvem bør egentligt betale hvad, hvis der er forskel på, hvor meget I tjener?

Økonomi er et kildent emne for mange danskere. Vi fortæller ikke andre mennesker hvor mange penge vi tjener. Og når vi først får en kæreste tager det lang tid inden vi tager snakken om dit, mit og vores og hvordan økonomien bør håndteres. Det betyder, at nogle forhold unødvendigt bliver kørt ud på et sidespor netop som følge af økonomi.

Vi kommer her med et par gode tips til hvordan I undgår at økonomien mellem jer får sommerfuglene i maven til at blive erstattet med hovedpine og irritation:

Hav fælles budget til de ting I gør sammen

En nem måde at komme udenom dagligdagens spørgsmål om hvem der betaler hvad er at få en fælles budgetkonto.

Hvis I ikke har samme bank kræver det blot at en af jer underskriver nogle dokumenter for at få et hævekort til den konto, der oprettes i den anden persons bank.

I betaler næppe noget for at få oprettet selve kontoen. VISA-kort koster normalt 150-200 kroner at få oprettet per styk. Men så er I til gengæld kørende herfra med en faktisk samlet økonomi og muligheden for at lade almindelige madindkøb, biografbilletter og fælles togbilletter trække ad den fælles konto. Det er både behageligt og nemt.

Husk ikke at trække dine gaver til kæresten på dét kort 🙂

Lån aldrig penge af hinanden

Måske vigtigste punkt på vores liste her er, at I aldrig låner penge af hinanden.

Du skal bare misse en betaling og så er der mistillid i parforholdet. Det er meget værre end at banken ikke kan lide dig. Det skal du nok klare.

Lad det være absolut sidste mulighed at låne penge af hinanden – efter at banken, resten af familien og sågar internettets lånemuligheder er blevet udtømt.

Aftal hvad I giver gaver for

Til fødselsdage og jul opstår en ny udfordring, for hvor mange penge bruger I på gaver til hinanden?

Hvis I er enige, så er alt godt. Det er først et problem, hvis den ene køber for 500 kroner og den anden for 4.000 kroner. Så er det skævt og den der har brugt de fleste penge risikerer at blive ked af det og tage det som om at følelserne ikke er gengældt.

Aftal derfor et niveau I giver hinanden gaver for. Når jeg skriver niveau kan det være ”cirka 500 kroner” eller ”cirka 2000 kroner” – ikke et præcist beløb, men et område, der giver jer mulighed for at gå lidt op og lidt ned.

Kunne du bruge artiklen?
Del kærligheden
Få kæresteråd på e-mail
No comments yet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *